Rabalder Parken - indvielse den 30. aug. 2012

Rabalder Parken er verdens første regnsvandsanlæg, der samtidig er bygget til bl.a. at skate.

Kom til indvielsen af Rabalder Parken torsdag den 30. august kl. 15.00 og hør åbningstaler af:

  • Miljøminister Ida Auken
  • Borgmester Joy Mogensen
  • Bestyrelsesformand for Roskilde Forsyning A/S Torben Jørgensen
  • Direktør for Lokale- og Anlægsfonden Torben Frølich

Der er et spændende program, der begynder allerede kl. 13.00 og fortsætter resten af dagen.

Print invitation og program ud for hele dagen her.

Rabalder Parken - et rekreativt regnvandsanlæg

Rabalder Parken skal klimasikre Roskildes nye kreative byområde, Musicon. Regnvandsbassinet kan rumme 23.000 m3 regnvand, hvilket svarer til 10 svømmehaller. Men da tunge og pludselige regnskyl kun opstår få gange om året, skal kanaler og regnvandsbassiner også kunne bruges til aktiviteter, når det ikke regner voldsomt.

Udover kanaler og regnvandsbassin i beton til folk på hjul har Rabalder Parken også hængekøjer, trampoliner, 20 meter lang stålrampe, grill, siddemøbler, fitnessredskaber, gynger, vandtrappe i beton, numsebænke og en regnvandssø.

Hvem står bag?

Roskilde Forsyning A/S står for den tekniske del af parken.

Den rekreative del af Rabalder Parken er udviklet af Roskilde Kommune i samarbejde med Lokale- og Anlægsfonden, Foreningen Roskilde Festival, Nordea Fonden samt Unicon Beton.