Forberedelse til STFs årsmøde 2013

Udstillerne er i startblokkene - netop nu forbereder de sig både fysisk og mentalt på dette års STF-årsmødeudstilling.

Gæsterne skal også forberede sig:

Registrere deltagelse i årsmødet

Hvis du i forbindelse med årsmødet skal med til årsmødefesten, skal du huske at onlineregistrere dig senest d. 22. maj.

Hvis du fravælger festen, kan du registrere dig helt frem til selve årsmødet.

Bestille overnatning 

Hvis du har brug for overnatning i forbindelse med årsmødet, skal du selv kontakte hotel eller lignende.

I den udsendte folder om årsmødet, side 11, henvises til to forskellige hoteller, hvor STF har forhåndsreserveret alle værelser.

Begge hoteller har pr 14/5 enkelte ledige værelser både torsdag og fredag. Ved henvendelse skal man oplyse, at man skal til STFs årsmøde.

Beslutte / arrangere kørsel eller rejse

Slå gerne følge med dine kollegaer og få en fælles oplevelse ud af dagen. Overvej også at følges med fagfæller fra naboforsyningerne. Med andre ord: fyld bilen eller bussen op, når turen går til Herning.