Viden forpligter!
 
Det kan de fleste af os blive enige om. Under velkomsten til Spildevandsteknisk Forenings Døgnkursus i den store sal i Kolding, hvor jeg kunne se ud på mange af jer, blev jeg igen mindet om den guldgrube af viden, der var forsamlet i lokalet.
 
Vi har haft en sommer og et efterår, hvor meget af mediebilledet har været præget af overskrifter om vand, men hvor viden alt, alt for sjældent har været udgangspunktet for fortællingerne. Vi er gået fra PFAS i havet over iltsvind og manglende fisk til stormflod og langvarig, voldsom regn. Mange overskrifter har været vinklet som om spildevandsselskaberne er ansvarlige for alle elendighederne.
Vi ved, at det ikke forholder sig sådan. Renseanlæggene og dermed os, der arbejder med rensning, bliver de højst ufrivillige transportører af PFAS, men det er samfundets kollektive naivitet i forhold til kemikalier, der bærer ansvaret. For årtier siden var urenset spildevand årsag til iltsvind. I dag er vores andel af forureningen med næringsstoffer forsvindende lille, men det er en ubekvem sandhed for både landbrug og politikere.
Vi bliver meget udfordrede af oversvømmelser, hvad enten det er på grund af stormflod eller meget regn, men de mennesker, der er afhængige af vores anlæg og arbejdsindsats glemmer, at hovedparten af vores anlæg er dimensioneret i en anden tid og til andre forhold. De er for eksempel fra en tid, da huse var mindre, og fliselægning ikke var en folkesport. Det skylder vi både os selv og vores omverden at bruge vores forpligtende viden til at fortælle. Vi er teknikere og procesnørder, og vi skal ikke være meningsdannere, men når medierne er fulde af meninger dannet af uvidenhed eller bevidst fordrejning, så skader det vores muligheder for at løse de vigtigste opgaver. Hvis ikke vi har mulighed for at bruge vores erfaring og engagement, hvor det for alvor gør gavn for folkesundheden og miljøet, så spilder vi samfundets ressourcer. Derfor skal vi dele vores viden lige så tit, vi får en mulighed, selvom det er svært.
Vi har også en pligt til at råbe op, hvis vi møder mistrivsel på arbejdspladsen, uanset om det er os selv eller en kollega, der har udfordringer med overskuddet, arbejdsglæden eller det mentale helbred. Indlægget om psykologisk sikkerhed mindede os om pligten til at tage vare på os selv og hinanden. Vi skal have trygheden til at kunne og turde tale om det svære. Under en samtale om arbejdsmiljø blev jeg for nyligt mødt med udtrykket: “Ingen er forpligtet ud over sine evner”. Det er en meget almindelig kliché, men det er helt forkert og fuldstændig tåbeligt at sige. Når vi er på arbejde, har vi ansvar for hinanden, og har vi ikke evnerne til at passe på os selv og vores kolleger, så må vi skaffe dem.
Det er tidligt at komme med nytårsløfter, men jeg vover pelsen: Vi gør det bedre i 2024.

Nyheder fra Spildevandsteknisk Forening

Tilmelding til generelle nyheder. Det er muligt at vælge flere nedenfor.