21. maj 2025

Netværk for mikroforureninger og rÅdnetanken arrangerer en temadag i samarbejde med Genanvend Biomasse. 

Spildevandsslam – biogødning – og effekten på landbrugsjorden

– besøg på Københavns Universitets CRUCIAL-forsøgsmark.

CRUCIAL-forsøgsmarken:

Københavns Universitet har i mere end 20 år gødet, dyrket og analyseret på CRUCIAL-forsøget ved Taastrup. De forskellige markparceller er både gødet med hhv. almindelige doser gødning bla. spildevandsslam og med accelererede behandlinger svarende til over 200 års doseringer. Forsøget er enestående på verdensplan.

Recirkulering af samfundets næringsstoffer kan med fordel erstatte noget af den importerede kunstgødning og samtidig sikre, at ikke-fornybare ressourcer som fosfor holdes inde i det biologiske kredsløb. Fosfor fra biogødning dækker op mod 10% af landbrugets fosfor-gødningsbehov og udgør dermed en ikke-ubetydelig andel.

Danmark er foregangsland på miljømæssig forsvarlig recirkulering af samfundets organiske ressourcer. Få syn for sagen og se effekterne af recirkuleringen af både biogødning (kommunalt spildevandsslam af god kvalitet) og andre biomasser holdt op mod en række andre gødningsprodukter.

Den oprindelige motivation for at igangsætte forsøgene var, at recirkulering og organiske gødninger er en god måde at opbygge kulstof i jorden og give næring til afgrøderne. Men, det skal gøres på en måde, hvor det ikke skader. Som samfund vil vi aldrig kunne vide, hvad morgendagens problemstoffer er, men CRUCIAL-forsøget kan give os et billede af scenarierne, vi ser ind i – med direkte målinger på marken med også i kraft af det opbyggede bibliotek af gødnings-, jord- og afgrødeprøver. Forsøgsmarken er gødet ekstremt meget, og med mange forskellige produkter. Resultaterne er entydige og præsenteres på Temadagen.

Hvornår: 21. maj  2025

Tid: 9:00 - 15:30

Hvor: Crucial-marken på hjørnet af Tørvevej og Ole Rømers Vej, 2630 Taastrup (GPS: 55.683000,12.275000). Dernæst Linnés Alle 2, 2630 Taastrup

  • Fra: 21-05-2025 - kl. 09:00
  • Til: 21-05-2025 - kl. 15:30

Denne hjemmeside bruger cookies
Benyttes til at gemme valg på hjemmesiden.
I tilfælde af video kan der påkræves accept af alle cookies.

Du kan kan altid slette cookies ved at klikke ind i din browsers avancerede indstillinger