Jeg har lige hængt min skindjakke op efter at have været er kort smut ude at handle. Den er ikke køn, men den har tjent mig godt i mange år. Jakken købte jeg brugt i 1989 for 60 kroner i en genbrugsbutik. Den fik for et års tid siden en ny lynlås og nyt fór i en lomme. Min jakke og vores udstyr på renseanlæg og i pumpestationer minder en del om hinanden. Når vi køber en ordentlig kvalitet, og vi holder udstyret ved lige, smører efter forskrifterne, skifter sliddele, skifter olie og så videre, så kan udstyret holde længe.

Tidligere på dagen tømte jeg min rygsæk efter en vandretur i tyske Schwarzwald. En af tingene, jeg tog ud, var en uldtrøje, der blev købt ny til turen. Den kan helt sikkert ikke holde lige så mange år som jakken. Til gengæld er den delvist produceret af genbrugsuld.

Når vi køber udstyr til vores anlæg, så ved vi, at nogle ting er produceret med en høj grad af genanvendelse og andet ikke. Der eksisterer bare det paradoks i vores branche, at det vi nemmest kan reparere og levetidsforlænge, også er de produkter, der indeholder meget genanvendt materiale. Vi kan tage en pumpestation som eksempel. 90% af alt stål i Danmark genanvendes. 90% af alt kobber i civil infrastruktur i Danmark bliver genanvendt, og genanvendt kobber sparer 85% af energien i forhold til nyt kobber. Pumper, ventiler og eltavler er således ikke den største udfordring for os, hvis vi altså gør os umage og holder grejet ved lige. Dækslerne af aluminium er sikkert også af genanvendt materiale, for 75% af al aluminium, der er produceret gennem tiden, er stadig i brug. Her er regnestykket endnu bedre end for kobber, for energibesparelsen er på 95%, og den helt store fordel ved metallerne er, at kvaliteten ikke forringes, hvis vi bare sorterer korrekt. Hvis vi sammenligner det med genanvendelse af plast og beton, så er forskellen skræmmende. Kun 6% af den plast, der er produceret gennem tiden, eksisterer endnu. Da jeg for mange år siden kom ind i spildevandsbranchen og begyndte at tænke på plastikrør, blev 4% af verdens olieproduktion brugt til plastik. I dag er det 14%, og olieforbruget er steget i perioden.

Det er altså ikke et spørgsmål, om vi skal gøre det bedre. Det skal vi. Spørgsmålet er udelukkende, hvordan vi skal gøre det. Noget er teknisk set ret nemt, men vanskeligt at få lov til på grund af vores ulogiske regelsæt. Pumpestationer er igen eksemplet. Vælg pumpeløsninger, der er dimensioneret til at holde i årevis med minimal slitage. Det har vi viden til at gøre, men vi tvinges hele tiden til at gå efter de billige løsninger, der ikke kan holde. Til gengæld er andre dele af en pumpestation eller et renseanlæg meget svære at etablere, når vi skal prioritere mulighed for at bruge genanvendte materialer eller sikre, at de nye materialer, vi i dag er tvunget til at bruge, kan genanvendes i fremtiden. Her må vi håbe på en hurtig udvikling i teknologier til genanvendelse og, at en mer-investering i de fremtidssikrede løsninger bliver en mulighed i de kommende regler - udløst af revideringen af vandsektorloven.