Selvfølgelig skal vi rense spildevandet bedre; det skulle vi have gjort langt tidligere. Men løser vi reelt et problem, eller er det kun symptombehandling, indtil vi får fungerende lovgivning, der bremser kemikalieforureningen?

EU's Byspildevandsdirektiv rummer mange gode intentioner. En indsats, der løfter vandmiljøet i hele Europa, kan kun være af det gode, men det meget lange tilløb, der er, indtil det for alvor er implementeret, kan undre. Lad os begynde processen gradvist, og så blive bedre efterhånden.

Et pludseligt krav om forbedret rensning for kvælstof eller fosfor på 24 renseanlæg i Danmark giver derimod ingen mening, når det udløses af manglende evne eller vilje til at reducere kvælstoftilledningen fra landbruget til det danske vandmiljø. Målet i den grønne trepart er at reducere udledningen af kvælstof med 13.800 tons om året ud af de anslåede 66.000 tons, der ledes til vandmiljøet hvert år. Så er en pludselig skærpelse af udleder- kravene på 24 renseanlæg for at reducere udledningen med få hundrede tons samfundsøkonomisk helt galt. Vi, spildevandsbranchen, løser dermed endnu et problem, vi ikke burde løse.

Det fysiske fænomen, der forårsager drivhuseffekten, og dermed udløser vores opgave med klimatilpasning, har været kendt og beskrevet i snart 130 år. At den menneskeskabte klimapåvirkning så stadig foregår i et ødelæggende omfang, viser blot, hvor dårlige vi er til at erkende konsekvenserne af vores egne handlinger. Det bør vække mere undren, at hovedparten af stigningen i regnvand, vi skal håndtere, ikke er på grund af stigninger i nedbør, men det er, fordi vi arealbefæster langt mere end tidligere. Find et tilfældigt byområde, og sammenlign nutidige og gamle luftfotos, så er det demonstreret tydeligt. Vi giver ganske enkelt ikke plads til vand i byerne, hvorved nedbør bliver et akut problem, vi skal løse.

Vi kan alle sammen finde eksempler, hvor vi bliver tvunget til alternative og mere eller mindre fantasifulde løsninger, fordi vi ikke kan få plads til pumpestationer, regnvandsbassiner og andre anlæg eller få de nødvendige tilladelser i tide. Selvom det er kritisk infrastruktur, vi arbejder med, så taler vi jævnligt for døve øren, når vi fortæller, at løsninger ikke kommer af sig selv, og at de kræver tid, plads og investeringer.

Det er meget motiverende at arbejde med noget vigtigt for vores fælles velbefindende. Det er for os som proces- og teknikentusiaster dybt engagerende at være med til udvikling og etablering af nye løsninger - hvis bare vi kunne slippe for kunsten at løse problemer, der ikke burde findes.