"Kunsten at løse problemer, der ikke findes"

Det kunne passende være en fælles overskrift for flere af indlæggene på det just afholdte Døgnkursus i Spildevandsteknisk Forening. Vi kan diskutere, i hvor høj grad etablering af 4. rensetrin for alvor giver værdi for pengene i form af gavn for folkesundheden og vandmiljøet. Det er til gengæld indiskutabelt, at vi i årevis har haft en viden om, at det moderne samfunds uhæmmede brug af kemi er dybt problematisk for både os mennesker og vores omgivende miljø.

Selvfølgelig skal vi rense spildevandet bedre; det skulle vi have gjort langt tidligere. Men løser vi reelt et problem, eller er det kun symptombehandling, indtil vi får fungerende lovgivning, der bremser kemikalieforureningen?
EU's Byspildevandsdirektiv rummer mange gode intentioner. En indsats, der løfter vandmiljøet i hele Europa, kan kun være af det gode, men det meget lange tilløb, der er, indtil det for alvor er implementeret, kan undre. Lad os begynde processen gradvist, og så blive bedre efterhånden.
Et pludseligt krav om forbedret rensning for kvælstof eller fosfor på 24 renseanlæg i Danmark giver derimod ingen mening, når det udløses af manglende evne eller vilje til at reducere kvælstoftilledningen fra landbruget til det danske vandmiljø. Målet i den grønne trepart er at reducere udledningen af kvælstof med 13.800 tons om året ud af de anslåede 66.000 tons, der ledes til vandmiljøet hvert år. Så er en pludselig skærpelse af udleder- kravene på 24 renseanlæg for at reducere udledningen med få hundrede tons samfundsøkonomisk helt galt. Vi, spildevandsbranchen, løser dermed endnu et problem, vi ikke burde løse.
Det fysiske fænomen, der forårsager drivhuseffekten, og dermed udløser vores opgave med klimatilpasning, har været kendt og beskrevet i snart 130 år. At den menneskeskabte klimapåvirkning så stadig foregår i et ødelæggende omfang, viser blot, hvor dårlige vi er til at erkende konsekvenserne af vores egne handlinger. Det bør vække mere undren, at hovedparten af stigningen i regnvand, vi skal håndtere, ikke er på grund af stigninger i nedbør, men det er, fordi vi arealbefæster langt mere end tidligere. Find et tilfældigt byområde, og sammenlign nutidige og gamle luftfotos, så er det demonstreret tydeligt. Vi giver ganske enkelt ikke plads til vand i byerne, hvorved nedbør bliver et akut problem, vi skal løse.
Vi kan alle sammen finde eksempler, hvor vi bliver tvunget til alternative og mere eller mindre fantasifulde løsninger, fordi vi ikke kan få plads til pumpestationer, regnvandsbassiner og andre anlæg eller få de nødvendige tilladelser i tide. Selvom det er kritisk infrastruktur, vi arbejder med, så taler vi jævnligt for døve øren, når vi fortæller, at løsninger ikke kommer af sig selv, og at de kræver tid, plads og investeringer.
Det er meget motiverende at arbejde med noget vigtigt for vores fælles velbefindende. Det er for os som proces- og teknikentusiaster dybt engagerende at være med til udvikling og etablering af nye løsninger - hvis bare vi kunne slippe for kunsten at løse problemer, der ikke burde findes.

Nyheder fra Spildevandsteknisk Forening

Tilmelding til generelle nyheder. Det er muligt at vælge flere nedenfor.

Denne hjemmeside bruger cookies
Benyttes til at gemme valg på hjemmesiden.
I tilfælde af video kan der påkræves accept af alle cookies.

Du kan kan altid slette cookies ved at klikke ind i din browsers avancerede indstillinger